Transferbiler på Facebook

Kom fra A til B - helt gratis!

Kom fra A til B - helt gratis!

Den er god nok... Vi står ofte med lejebiler rundt omkring i Danmark og udlandet, og vi vil meget gerne bruge din hjælp til at få transporteret bilerne tilbage til, hvor de hører hjemme. Hvis du har lyst til lidt action og eventyr, kan du altså blive den heldige, der skal køre bilen helt gratis.

Og når vi skriver gratis, mener vi GRATIS. Budget betaler benzin, bro, færge eller fly afhængigt af, hvor bilen skal hentes fra eller fragtes til.

Så snart vi har en bil, der skal køres fra A til B, sætter vi bilen op på vores Facebook-side. Så følg Budget på Facebook, så du kan holde øje med, hvornår der er transfers tilgængelige.

Hvis du ønsker at være den, der skal køre bilen fra A til B helt gratis, skal du skrive "Jeg vil gerne køre turen" på vores transfer-opslag på Facebook, så snart du ser vores opslag. Vi vil inden for en time trække en tilfældig chauffør, der skal køre turen. Hører du intet fra os inden for 2 timer, er Budgetbilen sandsynligvis afsat til anden side.

Vilkår og betingelser

  • Vi trækker en tilfældig chauffør ud fra de personer, der svarer på opslaget inden for en time.
  • Budgetbilen skal transporteres tilbage til den ønskede station på den ønskede dato
  • Chaufføren lægger selv ud for evt. benzin, bro, færge eller fly - så snart bilen er leveret tilbage, og vi har modtaget dine kvitteringer, overfører vi pengene til din konto
  • Generelle lejebetingelser gælder