Billeje i Danmark - Lejebetingelser

Bestil billeje i:
Afleveringskontor

Generel information Reservationer skal være givet minimum 24 timer før lejemålets start.
Ved varsel under 24 timer bedes du kontakte os pr. telefon.
Ved bestilling via telefon kan vi dog ikke garantere vores lavere online priser.

Ved online reservationer
Ved online bestilling på Budgets websites, kan der i de fleste tilfælde udelukkende bestilles billeje. Tillægsprodukter som eks. GPS, ekstra forsikringer, barnestole osv. skal derfor bestilles via mail/telefon (oplys dit reservations nr.) eller oftest på en Budget station ved afhentning af lejebilen.

Annullering
Rettidig annullering koster normalt ikke et gebyr.
Ved manglende eller for sen annullering pålægges dog et annulleringsgebyr.

I Danmark, Norge og Sverige:
- Personbiler:
Ved manglende annullering opkræver vi et gebyr på DKK 375/€50. Annullering skal ske inden planlagt afhentningstidspunkt.

- Varevogne og minibusser:
Ved annullering mindre end 7 dage før aftalt afhentning opkræver vi 50% af lejebeløbet.
Ved manglende annullering inden planlagt afhentning opkræver vi hele lejebeløbet.

I øvrig udland:
Reglerne for afbestilling kan variere fra land til land. Kontakt den pågældende udlejningsstation for at høre nærmere.

Afhentning af lejebiler i Danmark
Ved afhentning af lejebil skal du påregne en ekspeditionstid. Vi tilstræber en maksimal ekspeditionstid på 15 minutter – ved højsæson, weekend o. lign. må længere ekspeditionstid påregnes. Budget yder ingen form for kompensation ved længere ekspeditionstid.
Der skal oplyses et fly-nr. ved reservation på et lufthavnskontor.

Afhentning uden for åbningstid
Det er muligt at afhente lejebilen uden for vores normale åbningstider f.eks. i tilfælde af flyforsinkelse, sen flyankomst osv. Der pålægges dog et gebyr for afhentning uden for åbningstid (gebyret varierer afhængigt af udlejningsstation).
Kontakt den pågældende udlejningsstation for at høre nærmere.

Hvad skal jeg medbringe?
Forevis venligst følgende dokumenter, når du afhenter din Budget-bil:
- Reservationsnummer
- Gyldigt kørekort for hver chauffør
- Pas og evt. ID-kort (ved udenlandsk adresse)
- Gult sygesikringskort (ved dansk adresse)
- Gyldigt kreditkort (se også punktet "Betaling" nedenfor)

Budget forbeholder sig retten til at afvise reservationer, såfremt ovenstående ikke kan fremvises.

Alder - Minimumsalder
Minimumsalderen for leje af bil i Danmark ved betaling med konto- eller kreditkort (ikke Visa/Dankort) er:
- 19 år for small, medium, large og minibusser (bilgruppe A, B, C, D, E, G, I, K og P)
- 19 år for varevogne (bilgruppe J, M, N og O)
- 28 år for luxury og øvrige biler (bilgruppe F, H og L)

Minimumsalderen for leje af bil i Danmark ved betaling med Visa/Dankort, udenlandske Visa Debit eller Mastercard Debet er:
- 23 år for small og medium (bilgruppe A, B, C, L og P)
- 25 år for medium, large og minibusser (bilgruppe D, E, G, I og K)
- 19 år for varevogne (bilgruppe J, M, N og O)
(leje af bilgruppe F og H er ikke mulig ved betaling med de nævnte kort)

Der er ingen maksimumalder.

Minimumsalderen for ekstrachauffører er 21 år.

Uanset minimumsalderen skal førerens kørekort have været gyldigt i mindst 12 måneder.

Der tillægges et gebyr for førere under 25 år.

Betaling
Der skal altid fremvises et eller flere gyldige betalingskort i forbindelse med afhentning. Betalingskortet bruges som sikkerhed ved at vi trækker en autorisation på kortet svarende til 115 % af det samlede lejebeløb + 110 USD, som derfor skal være til rådighed på kortet.

Betaling, hvor 1 kort er påkrævet, accepteres følgende kreditkort og debetkort (ved leje i 1-30 dage):
* Visa (ikke Visa-Electron)
* MasterCard/Eurocard
* Diners
* American Express
* Visa/Dankort (ikke Visa-Electron)
* MasterCard Debet

Ved betaling med Visa/Dankort eller MasterCard Debet er det en betingelse, at kunden ikke er registreret i et debitorskyldnerregister som RKI eller Debitorregistret. Ved betaling med debetkort, kan der gå op til 3 uger før autorisation bliver frigivet. Går der længere tid, kontakt venligst din bank.

Betaling, hvor 2 kort er påkrævet, accepteres følgende kreditkort (ved leje i 1-30 dage):
* Visa (ikke Visa/Dankort eller Visa-Electron)
* MasterCard/Eurocard
* Diners
* American Express

Vi accepterer ikke debetkort som f.eks. MasterCard Debet, Visa Electron eller Visa/Dankort.

Betaling ved leje i 30+ dage (Budget Minilease):
* Visa (ikke Visa-Electron)
* MasterCard/Eurocard
* Diners
* American Express
* Visa/Dankort (ikke Visa-Electron)

Der kan ikke betales med debetkort ved leje i mere end 30 dage.

Bemærk:
* Ved betaling i forbindelse med afhentning af bilen modtager vi kun kreditkort. Ved betaling i forbindelse med aflevering af bilen modtager vi både kreditkort og kontant betaling.
* Vi modtager ikke MasterCard Debet eller Visa/Dankort ved leje af biler i gruppe F.
* Ved betaling med debetkort kan der gå op til 3 uger før autorisationen bliver frigivet.

Forudbetaling – særlige vilkår og betingelser
Denne online reservationsmulighed (uanset om reservationen er bekræftet eller ej) udgør ikke en kontrakt om levering af udlejningsservice. Der indgås først en kontrakt på udlejningstidspunktet.

Ved forudbetaling accepteres følgende betalingskort:
* Visa (ikke Visa-Electron)
* Visa/Dankort (ikke Dankort)
* MasterCard
* American Express

Der udstedes en voucher i forbindelse med forudbetaling. Voucheren er kun gyldig for de specificerede dage og beløb. Der trækkes et depositum fra det anvendte betalingskort på reservationstidspunktet. Budget kan ikke refundere ubenyttede dage (hvis køretøjet returneres tidligere), når lejemålet først er påbegyndt. Det anvendte betalingskort skal fremvises i forbindelse med afhentning af bilen.

En voucher kan annulleres, og det forudbetalte beløb kan refunderes, såfremt annullering sker senest en uge før afhentningsdagen. Budget forbeholder sig ret til at pålægge et administrationsgebyr i dette tilfælde. Refundering er ikke muligt, hvis lejemålet bliver annulleret inden for en uge før eller efter afhentningsdagen. I tilfælde af, at Budget ikke har mulighed for eller afviser at yde billejen, vil det forudbetalte beløb blive refunderet fuldt ud.
Ønsker du at få refunderet et forudbetalt beløb, bedes du kontakte Budgets kundeservice på cs@budget.dk. Tilbagebetalingen sker desværre ikke automatisk ved annullering af lejemålet.

Er reservationen foretaget via en broker som f.eks.CarTrawler, Travel Jigsaw, Ebookers.dk eller lignende, bedes du kontakte dem direkte for at få beløbet refunderet.

Depositum ved lejemål længere end 29 dage for alle lejemål betalt med kreditkort
Der vil blive tillagt et depositum, svarende til det samlede lejebeløb. Depositum opkræves ved afhentning af lejet køretøj. Depositum kan betales via alle typer kreditkort som accepteres. Depositum vil blive tilbageført senest 7 dage efter endt leje til kreditkort som er anvendt til betaling af depositum.

Bilgrupper
Alle køretøjer er inddelt i bilgrupper. En reservation kan kun bekræftes inden for de viste grupper - enkelte tilbud omfatter kun udvalgte bilgrupper. De nævnte bilmodeller er kun eksempler på bilens størrelse, motortype og udstyr. Der er således forskellige modeller inden for hver bilgruppe.

Brændstof
Bilen udleveres med en fuld tank brændstof. Ved returnering afregnes brændstoffet til dagspris plus op til 50 % tillæg, med mindre bilen returneres med en fuld tank brændstof. Det er lejers ansvar at påfylde det rigtige brændstof, og eventuelle omkostninger ved påfyldning af forkert brændstoftype viderefaktureres til lejer.

Børn i bilen
Vær opmærksom på, at i Danmark skal børn under 135 cm være fastspændt og benytte barnestol eller -pude, som svarer til barnets vægt eller alder. Vi anbefaler, at du bestiller barnestolen/-puden eller medbringer din egen.
Der tages forbehold for udsolgte barnestole og –puder.

Dyr i bilen
Det er tilladt at medbringe dyr i bilen, som dog skal rengøres efterfølgende af kunden. I tilfælde af manglende rengøring fakturerer Budget et rengøringsgebyr.

Ekstra chauffør
For ekstra chauffører tillægges et ekstragebyr. Ekstra chauffører skal være fyldt 21 år og opfylde samme krav som lejer af bilen. Ekstra chauffører skal være til stede ved udlevering af bilen samt fremvise både gyldigt kørekort og betalingskort. Der tillægges gebyr pr. ekstra chauffør. Føres en bil af en person, som ikke er registreret hos Budget, sidestilles dette med misligholdelse af lejeaftalen.

Envejsleje
I Danmark
Envejsleje kan i de fleste tilfælde foretages mellem Budget-stationer, dog ikke til/fra Bornholm. Der tillægges et envejsgebyr afhængigt af biltypen og afleveringsstedet. Envejsgebyret vil være inkluderet i totalprisen. Kontakt udlejningsstationen for at høre nærmere.

I udlandet
Ved envejsleje uden for Danmark eller fra/til Danmark bedes du kontakte os på 33 55 05 00 for nærmere information.

Fastbreak
Budget Fastbreak kan ikke benyttes i Danmark.

FORSIKRING - GENERELT
Er der ikke tegnet skadesforsikring og tyveriforsikring, opkræves depositum svarende til selvrisikoen.
Bemærk, at alle forsikringssager vil blive pålagt et administrationsgebyr på 375 kr. uanset valgt forsikring

Forsikring - Skadesforsikring
Skadesforsikringen reducerer selvrisikoen ved skade fra 16.000 kr. til 5.000 kr. pr. skade. Lejeren hæfter for enhver skade, der ikke dækkes af forsikringsselskabet. F.eks. ved kørsel under påvirkning af spiritus, narkotika eller medicin i henhold til lejekontraktens betingelser. Denne forsikring er obligatorisk ved envejsleje.

Forsikring – Supplerende skadesforsikring
Du har mulighed for tegning af en supplerende skadesforsikring. Denne forsikring reducerer din selvrisiko til kr. 0 fra kr. 5.000,- pr. skadestilfælde.
Forsikringen kan tilkøbes ved afhentning af lejebil.
Den supplerende skadesforsikring kan kun tegnes, såfremt der i forvejen er tegnet skadesforsikring (CDW) hos Budget.
Den supplerende skadesforsikring kan ikke tegnes ved leje af bilgruppe O.

Forsikring - Tyveriforsikring
Tyveriforsikringen dækker ved tyveri eller forsøg på tyveri af lejebilen og erstatter omkostninger i den forbindelse. Selvrisikoen er 5.000 kr.

Forsikring - Personforsikring
Personforsikringen dækker lejer og passagerer, som rejser med navngiven chauffør, i tilfælde af invaliditet eller død som følge af ulykke, der er sket, mens personen var i bilen. Forsikring kan tilkøbes ved afhentning af lejebil.

Forsikring - Supplerende personforsikring
Den supplerende personforsikring dækker også bagage og last på op til 10.000 kr. i tilfælde af en trafikulykke. Særligt udstyr og indbo erstattes ikke - f.eks. kamera, pc, videoudstyr, smykker, mobiltelefon, pelse, antikviteter, kunstsamlinger og kontanter. Forsikring tegnes i tillæg til den almindelige personforsikring.

Forsikring - Rudeforsikring
Rudeforsikringen dækker skader på alle bilens ruder. Selvrisikoen er 0 kr.

Forsikring - Vejhælpsforsikring
Vejhjælpsforsikringen reducerer gebyret for vejhjælp fra 1.750 kr. til 0 kr.

Forsikringsselskab
Forsikringsselskabet bag ovennævnte forsikringer er Tryg Forsikring, og forsikringstageren er lejeren. Tryg Forsikring tilbyder og leverer forsikringerne, mens Budget blot er formidler.
Forsikringsgiver er Tryg Forsikring A/S (org.nr. 989 563 521), Folke Bernadottes vei 50, Postboks 7070, 5020 Bergen.

Har du en forsikringsklage?
Hvis du mener, at forsikringsselskabet har lavet en fejl i sager, som gælder denne forsikringsaftale eller i en skadessag, kan du klage til: Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaards Gade 2, Box 360, 1572 København V.

GPS – leje af GPS
GPS kan kun lejes i forbindelse med leje af Budget bil i Danmark og ikke i forbindelse med envejsleje uden for Danmark.
Envejsleje i Danmark er tilladt mellem følgende Budget afdelinger: København City, Kastrup, Århus og Billund.
Der er en selvrisiko på op til kr. 2.000,-, hvis GPS'en tabes eller bliver stjålet.
Bestil din GPS'en på dit Budget kontor, eller pr. på telefon eller e-mail.

Kontraktafgift
De oplyste priser på budget.dk omfatter altid kontraktafgift.

Kørekort
Alle, der kører bilen, skal være påført lejekontrakten, og alle førere skal være i besiddelse af et gyldigt kørekort og have haft kørekort i minimum 1 år.

Kørsel i udlandet
Med skriftlig tilladelse fra Budget Danmark kan bilen tages med ind i følgende lande: Belgien, Finland, Frankrig, Gibraltar, Holland, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Bil lejet i udlandet
Det er ikke tilladt at køre en bil lejet i udlandet, fx Tyskland, ind i Danmark.

Levering
Vi leverer gerne bilen på et hotel eller din firmaadresse inden for en afstand af 10 kilometer fra en af vores afdelinger. Levering skal være bekræftet ved reservationen, og der vil blive tillagt et leveringsgebyr.

Levering uden for åbningstid
Ønsker du bilen leveret efter åbningstid, kan dette lade sig gøre fra en af vores lufthavnsafdelinger ved forespørgsel.
Der skal i disse tilfælde altid opgives flynr., og kontrakt vil tillægges et gebyr for afhentning.

Lufthavnsgebyr
I Danmark tillægges der et lufthavnsgebyr på leje fra lufthavnskontorer.

Parkeringsafgift
Lejeren hæfter selv for alle parkeringsafgifter. Vær særligt opmærksom på de mange private parkeringspladser, som ofte kræver betaling hele døgnet.
Manglende betaling af parkeringsafgifter vil medføre krav mod lejeren af bilen samt et tillægsgebyr. Eventuelle indsigelser overfor Parkeringsafgifter skal rettes til bødeudsteder. Hvis du bliver pålagt en parkeringsafgift, kan du endvidere blive opkrævet et gebyr på kr. 375 inkl. moms.

Rygning i bilen
Det er forbudt at ryge i alle danske Budget biler. I tilfælde af rygning i en lejebil, kan Budget viderefakturere lejer op til kr. 5.000 for rens og rengøring. Vi kan desværre ikke garantere overfor nye kunder, at alle overholder rygeforbuddet, hvorfor der kan have været røget i en udleveret lejebil.

Returnering
Bilen skal returneres i henhold til lejekontraktens betingelser. Vi anbefaler, at du returnerer bilen inden for kontorets åbningstid. Det er muligt at returnere bilen uden for åbningstiden, men dette skal aftales med det valgte kontor.

Specialudstyr: Tagbagagebærer og trækkrog
Tagbagagebærer o. lign. må ikke monteres på Budgets biler.
Budget tilbyder ikke biler med anhængertræk.

Særligt for danske statsborgere
Grundet de danske skatteregler gælder prisen på reservationer, der er foretaget på en udenlandsk hjemmeside eller hos en broker, ikke for danskere, der er registreret i danske folkeregister.
Er du dansk statsborger og bosiddende i Danmark, skal du bestille din bil på her på www.budget.dk eller via Budgets reservationscenter i Danmark på 33 55 05 00 eller reservations@budget.dk.

Trafikforseelser
Ved trafikforseelser er du som kunde ansvarig for at betale eventuelle bøder (+administrationsomkostninger).

Vinterdæk
Ønsker du at leje en bil med vinterdæk, bedes du kontakte vores reservationsafdeling og oplyse dit res. nr. Prisen for vinterdæk er 50 kr. pr. dag dog maksimum 750 kr. pr. lejemål inkl. moms. Vinterdæk er ikke lovpligtigt i Danmark men vi anbefaler at køre med vinterdæk i perioden 1. november til 31. marts.

Vinterdæk i udlandet
Skal du køre til udlandet i en dansk Budget bil eller leje bil i udlandet, så vær opmærksom på de forskellige landes lovgivning vedr. dæk. Budget fralægger sig ethvert ansvar vedr. lovgivning og vinterdæk udenfor Danmarks landegrænser.

Ændringer
Du opkræves ikke et gebyr, hvis du ændrer reservationen.
Dog kan den oprindelige bilgruppe og pris ikke garanteres.
Reservationer kan i de fleste tilfælde kun ændres inden afhentning.

Gulpladede biler på genbrugsstationer
På mange affaldsstationer opkræves et gebyr for biler med gule plader. Hvis Budget modtager en gebyropkrævning, videresender vi den til dig.
På de fleste genbrugsstationer kan du dog slippe for at betale gebyret, hvis du kontakter personalet og informerer dem om, at du kører i en lejebil.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte vores reservationsafdeling.
Tlf.: 33 55 05 00 - E-mail: reservations@budget.dk.

Ovenstående er kun vejledende information, og kan i konkrete tilfælde afvige.
Vi tager forbehold for ændringer i betingelser og i priser.