Vilkår - Minileasing i Danmark

Betaling
Ved MiniLease betaler du månedslejen og vi tager 0 kr. i depositum og 0 kr. i forudbetaling.

Betalingsformer såsom bankoverførsler og kontant accepteres ikke ved minileasing.

Bilgrupper
Alle køretøjer er inddelt i bilgrupper. En reservation kan kun bekræftes inden for de viste grupper - enkelte tilbud omfatter kun udvalgte bilgrupper. De nævnte bilmodeller er kun eksempler på bilens størrelse, motortype og udstyr. Der er således forskellige modeller inden for hver bilgruppe.

Forsikring – generelt
Forsikringerne Skadesforsikring (CDW) og Tyveriforsikring (TP) er obligatoriske ved minileasing, og er altid indeholdt vores priser. Der er selvrisiko på minimum kr. 5.000,00 pr. skade eller ved tyveri. Lejeren hæfter for enhver skade, der ikke dækkes af forsikringsselskabet. F.eks. ved kørsel under påvirkning af spiritus, narkotika eller medicin i henhold til lejekontraktens betingelser.

Erstatningsbiler
Ved værkstedsophold, service og skader kan en gratis erstatningsbil stilles til din rådighed. Oftest tilbydes erstatningsbiler fra gruppe A (Vw Fox ell. Lign). Vi kan desværre ikke garantere en tilsvarende vogntype, som den du har i forvejen.

24 timers vejhjælp
Ved minileasing er der inkluderet et 24 timers vejhjælp-abonnement. Dog skal du være opmærksom på, at Budget i særlige tilfælde vil viderefakturere lejer for brug af serviceabonnementet. Er du i tvivl om hvem der skal betale for vejhjælpen, så bedes du kontakte Budget først.

Kørsel i udlandet
Med skriftlig tilladelse fra Budget Danmark kan bilen tages med ind i følgende lande: Belgien, Finland, Frankrig, Gibraltar, Holland, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Parkeringsafgift
Lejeren hæfter selv for alle parkeringsafgifter. Manglende betaling af parkeringsafgifter vil medføre krav mod lejeren af bilen samt et tillægsgebyr. Eventuelle indsigelser overfor Parkeringsafgifter skal rettes til bødeudsteder. Hvis du bliver pålagt en parkeringsafgift, kan du endvidere blive opkrævet et gebyr på kr. 250 ekskl. moms.

Rygning i biler
Det er forbudt at ryge i alle danske Budget biler. I tilfælde af rygning i en lejebil, kan Budget viderefakturere lejer op til kr. 3.000 for rens og rengøring.

Vinterdæk
Vil du vide mere vedr. vinterdæk i forbindelse med minileasing, så kontakt os venligst på tlf. 33 55 05 00.

Kørekort
Alle, der kører bilen, skal være påført lejekontrakten, og alle førere skal være i besiddelse af et gyldigt kørekort og have haft kørekort i minimum 1 år.

Alder - Minimumsalder

Lejers og medlejers alder Konto- eller kreditkort
(Husk: ikke VISA Dankort/Mastercard deb)
VISA Dankort
Biler i gruppe: A, B, C, P og L 19 år 23 år
Biler i gruppe: D, E, G, I og K 19 år 25 år
Biler i gruppe: F og H 28 år N/A
Varebiler, gruppe: J, M, N og O 19 år 19 år


Ekstra chauffør
For ekstra chauffører tillægges et ekstragebyr. Ekstra chauffører skal opfylde samme krav som lejer af bilen. Ekstra chauffører skal være til stede ved udlevering af bilen samt fremvise både gyldigt kørekort og betalingskort. Der tillægges gebyr pr. ekstra chauffør. Føres en bil af en person, som ikke er registreret hos Budget, sidestilles dette med misligholdelse af aftalen.

Returnering
Bilen skal returneres i henhold til lejekontraktens betingelser. Vi anbefaler, at du returnerer bilen inden for kontorets åbningstid. Det er muligt at returnere bilen uden for åbningstiden, men dette skal på forhånd aftales med det valgte kontor.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte Budget Minileasing på telefon 3355 0500 eller via e-mail budget@budget.dk.

Ovenstående er kun vejledende information, og kan i konkrete tilfælde afvige. Der henvises i øvrigt til vores generelle betingelser.

Vi tager endvidere forbehold for ændringer i betingelser og i priser.