Kørekort

Skal jeg have kørekort for leje bil hos Budget?


Ja, for som lejer på kontrakten registreres du også automatisk som fører.

Skal jeg også fremvise et internationalt kørekort?


I Danmark skal du kun fremvise et internationalt kørekort, hvis dit kørekort er udstedt i et land, der bruger et andet alfabet end det romerske (f.eks. arabisk eller hebraisk).

I udlandet kræver visse stationer altid et internationalt kørekort. Kontakt den station, du skal leje bilen fra, for nærmere information. Se kontaktoplysninger.

Skal I se mit kørekort, når jeg henter lejebilen?


Ja, det skal vi. Vi har brug for kørekortnummeret for at kunne tegne de obligatoriske forsikringer for dig.

Husk, at alle, der skal registreres som chauffør, skal være til stede ved afhentning og fremvise gyldigt kørekort for at kunne blive omfattet af forsikringen.

I hvor lang tid skal jeg have haft kørekort?


Ved billeje i Danmark skal dit kørekort være mindst 12 måneder gammelt. Det gælder også for ekstra chauffører.
I udlandet kan reglerne variere. Kontakt den station, du vil leje bil fra, for yderligere oplysninger. Se kontaktoplysninger.

Mit kørekort er forsvundet – kan jeg få lov til at leje bil hos Budget?


I Danmark kan du som regel godt leje bil alligevel, hvis du har en politierklæring på, at du er i besiddelse af et gyldigt kørekort. Husk også at medbringe legitimation og gyldigt betalingskort.

I udlandet er det ikke sikkert, at en politierklæring er tilstrækkelig. Kontakt den station, du ønsker at leje bil fra, for yderligere oplysninger. Se kontaktoplysninger.